Gravhund og pige

Beskrivelse

Gravhund og pige

Gravhund og pige er et maleri, der fortæller historien om en kærlig pige og hendes hund. Pigens hånd hviler på gravhundens brede ryg. Håndens følsomhed viser tydeligt, at hun hjælper hunden med at kigge ud af vinduet. De er gode venner. Det fortæller både pigens ansigt og pigehånden, der nænsomt holder om hunden, medens hun betragter den, for at se, hvordan den har det ved at holde øje med dens udtryk. Hånden ligger knap nok på dens ryg, men hun hjælper gravhunden. Hun kigger og holder øje med, hvordan den har det med at se ud i haven. Det er et smukt øjeblik.

Gravhund og pige i solen

Det er et smukt øjeblik.

Solen skinner og oplyser den forårsgrønne græsplæne, så den bliver endnu mere grøn. Solens stråler lægger sig også på toppen af hundens hoved og gør dens normale orange hundefarve helt usynlig. Vindueskarmen og pigens fingre på den ene hånd bliver også lys og varm i solen. En skøn dag. Et smukt øjeblik for en gravhund og pigen. Hun  fylder så lidt i billedet, men alligevel mærker man hendes tilstedeværelse meget tydeligt.

Gravhund og pige senere på dagen

Et øjeblik fortæller ikke altid hele historien. Den er heller ikke fortalt her. Både pigen og hunden tørner rundt og larmer og hunden gør, når der er en lejlighed til det. Pigen kan også folde sig ud og være meget livlig. Sådan skal det være. Glem alligevel ikke at se dette øjeblik gennem de filosofiske briller.

Gravhund og pige –  de har fået en hundehvalp

En gravhundehvalp. Det er hvad de to har fået. Hvalpen hedder Tulle.  Vent bare det varer nok ikke så længe, så er der et maleri eller en tegning af den lille nye hvalp. Den er så livlig, at man slet ikke tør tænke på det. Hold da helt op.