Udgivet i

Missemodeller

Det er vildt skønt, at se så mange dejlige missemodeller. Lige netop denne sætning, skriver jeg på Facebook på det tidspunkt, hvor mit opslag har været opslået siden sent på aftenen dagen før, og der allerede er 315 likes ved middagstid nu dagen efter. Senere antal likes er 415, så ja, vi elsker vores misser, det gør vi. Selvom jeg i opslaget kun stiller spørgsmålene: Skal jeg gratis male endnu en kat fra gruppen “Os, der elsker katte”? Og forære maleriet til modelkatten? Der kan slet ikke være nogen tvivl. Jeg maler et maleri af en af modelmisserne. Det er det, jeg gør. Jeg ved knap nok, hvad jeg skal stille op med alle de likes og alle de kommentarer. Kommentarerne indeholder endda billeder af de skønneste modelmisser.

Modelmisser

Så er det, at vi lige smager på ordet modelmis. Er en modelmis en smuk nyvasket og friseret misser med sløjfe på? NEJ, slet ikke. I min verden er en modelmis sådan en, som giver mig rigtig meget lyst til at male den. Det kan selvfølgelig også ske, at jeg falder for en smuk og veltrimmet misser, men jeg holder altså meget af at male en, der er anderledes. En misser der er helt speciel på en eller anden måde. En misser, der er interessant set med mine øjne. Mors misser-kat, eller misse-skat, skal vi kalde hende Wilhelmine, hun er naturligvis det skønneste, du ved. Ingen tvivl om den ting. Det er den skønneste i denne verden.

Kat eller mis?

Det er meget forskelligt, hvordan vi her især forstår betydningen af et ord. Kat eller mis? Det er faktisk lidt svært at gøre rede for. For nogen et det en katastrofe for andre en misforståelse. Selv en strofe er det de færreste af os, der forstår. Nu bliver det nørdet og ganske uforståeligt. Tilbage med snuden i sporet.

Mors mis – fars mis

Mors mis eller fars mis. Der er mange flere muligheder. Fx kan missen være manden i mit liv, som en katteejer fortæller. Eller vores prinsesse. Eller min højt elskede (Jeg kalder hende stadig lige for Wilhelmine). Oftest har man taget katten til sig af ren og skær kærlighed af en eller anden grund. Måske fordi den mangler et hjem. Der er ganske enkelt et utal af muligheder. Men katten er elsket. Katten bliver passet. Katten bliver aet. Katten blivet set. Katten bliver leget med. Katten bliver simpelthen det hele, for katten fylder rigtig meget i ens liv. Det er nok lidt mere seriøst, at bruge ordet kat i stedet for mis. Men jeg siger ofte mis i stedet for at sige kat. Jeg tænker, at det er fordi ordet mis for mig er noget særligt. Noget der ligner et kælenavn. Der er faktisk en ven, der fortæller mig , at når jeg siger ordene en misser i stedet for at sige en kat, så lyder det helt specielt på den rigtige og søde måde. Jeg takker og tænker, at det er da nok også sådan, det er.

Maleriet af din modelmis Missepige

Der kan slet ikke være nogen tvivl. Jeg har valgt Missepige, fordi hun er noget helt særligt. Hun er helt speciel, også før jeg får Missepiges historie fortalt.

Så snart jeg får de lærreder, som jeg har bestilt, og det passer i mine øvrige planer, så går jeg i gang med at male et maleri af Missepige.

Missepige alene ved SFO

Fortalt af Susanne

Missepige tog jeg til mig d. 20/12 – 2011. Hun havde på det tidspunkt gået omkring skolens SFO i lidt over 2 uger, hvor personalet ind imellem havde fodret hende med lidt leverpostej. AKT pædagogen sagde, da jeg afleverede mine 2 drenge i SFO den morgen, at jeg da skulle tage katten med hjem, det lille pus ville ikke koste ret meget at have hjemme ved os. Og det var jo snart juleferie, så ville der jo ikke være nogen nede på skolen til at hjælpe katten med mad, hvis den nu var forladt.

Forberedelserne til Missepiges ankomst


Jeg var dog lidt betænkelig ved at tage katten med mig, for havde intet til kat hjemme, samt jeg havde besluttet først at anskaffe en kat, når min og eksmandens hus var solgt, for økonomien var jo lidt stram. Men da jeg tænkte der sikkert kunne findes en løsning på det hele, så tog jeg katten med mig. Jeg fandt en gammel opvaskebalje, købte noget kattegrus, og rundede dyrlægen for at høre om de havde nogle gratis prøvepakker, i tilfælde af at en fremlysning på ejeren gav pote, så jeg ikke brændte inde med kattemad. Jeg fik en stor pose med diverse prøvepakker med mig, og der blev vurderet, at det bette pus jeg havde valgt at hjælpe, var omkring 12 – 14 uger gammel.

Missepige og begyndelsen på et nyt liv


Da mine drenge kom hjem fra SFO var de helt vildt glade, og killingen faldt til helt fra starten af. Vi valgte i fællesskab at hun skulle hedde “Missepige”. Hun kom så med hjem til mine forældre til juleaften, og det gik bare over alt forventning. Min søster hjalp med at kæmme Missepige for en hulens masse lopper, flere gange om dagen. At sådan et bette pus kunne komme med så grimme prutter, det var slet ikke til at forstå.
2. juledag troede vi dog, at det var sket med hende. Hun spiste ikke, og drak heller intet. Hun havde så tynd mave, at nogen gange kunne hun ikke nå at slæbe sig op i kattebakken. Hun sov når hun ikke skulle på kattebakken.

Sådan blomstrer en mis

Dagen efter rundede vi dyrlægen, men der var hun så i forvejen begyndt at få det en smule bedre. Hun var begyndt at drikke vand, og spise en lille smule. Jeg spurgte dyrlægen, om det kunne være fordi, at hun havde gået rundt i skoven og selv måtte finde mad og vand, samt fået lidt fra SFO’en at spise, om det kunne have slået hendes mave lidt i stykker, da hun pludselig begynder at få den rigtige kattemad og rent vand hver dag. Det var dyrlægen faktisk ikke afvisende over for var tilfældet. Jeg skulle se et par dage an, om det stadig var det samme eller om det blev bedre. Ellers skulle jeg komme igen. Der virkede nemlig ikke til at være noget i vejen med Missepige.
Hun blomstrede bare op efterfølgende, og har bare passet så perfekt ind i vores lille familie, med 2 drenge og så mig. 💖💖

Missepige var det rigtige valg

Stadig den dag i dag, kan vi tænke tilbage til den tid hvor jeg valgte at tage hende til mig, og tænke at det var bare den helt rigtige beslutning. 💖💖
Ingen fremlysning gav ingen resultat. Heller ikke skolen fik nogen respons på den mail de sendte ud til samtlige forældre til alle elever på skolen, for at høre om nogen vidste hvem katten tilhørte. Efter en måned, så tog jeg den endelige beslutning, at nu skulle Missepige være vores. Når ingen ville kendes ved hende, kunne hun måske være dumpet. Så jeg bestilte tid hos dyrlægen, fik hende vaccineret, neutraliseret og øremærket. Derefter registrerede jeg hende i Dansk Katteregister, og så var hun officielt vores kat. Eller vi blev hendes “slaver”. 😁😁
D. 20/12 – 2011 begyndte jeg helt at tro på skæbnen. For det måtte være skæbnebestemt, at vi skulle tage Missepige til os, og det har vi aldrig nogensinde fortrudt. 💖💖
For os er hun bare jordens dejligste Missepige. 💖💖💖💖

Ja, det var fortællingen om Missepige, som Susanne skrev på Facebook.

Udgivet i

Hundelorte

Hundelorte i naturen opstår ikke som et pludseligt objekt, men kommer samtidig med den første hund på jorden. Hvilken dato er det så? Det ved jeg altså ikke. Men jeg kan fortælle, at i dag er hundelorte i det offentlige rum noget, som mange kender til, dog med hver sin tilgang til emnet.

Som husejer har man typisk et areal på den anden side af hækken, hvis der fx. er en gangsti derude. Det er sådan, at dette areal ved siden af gangstien, skal/kan man selv holde pænt. Mange af hundeejerne finder det bekvemt at lufte hunden, når de går på stien med den, for så kan Woffe lige berette sin nødtørft på det fine grønne stykke græs. Ofte er der ikke nogen, der kikker, og så kan hundeejeren lade som om han/hun ikke ser hvad Woffe laver, når den krummer ryggen og lægger an til det helt store. Andre samler Woffes lort op i en plastpose og smider den så, hvor den lige kan lande, uden at nogen ser det. Og så er der også mange, der pænt tager posen med sig og smider den i nærmeste skraldespand.

Er disse hundelorte ukendte for dig? Hvis du ikke er den, der har et areal lige uden for din matrikel, som du selv skal holde, og du heller ikke har nogen hund, så har du nok alligevel hørt om offentlige hundelorte gennem andre personer.

Hundelorte lige uden for hækken

Efter en vinter går jeg ud på den anden side af hækken, og med mig har jeg en stor rive og river gennem græsset, så alle hundelortene følger med. Slutresultatet er så, at der i kanten til det grønne areal langs stien ligger en lang bane af hundelorte i alle størrelser, farver og former. Her bliver jeg altså nødt til at fortælle dig, hvad jeg hørte, medens jeg var inde i min have, og alle lortene stadig lå til frit gennemsyn langs stien.

Hundelorte og de kære børn

Tre -fire børn høres gennem hækken, medens de er på vej langs med stien, hvor alle hundelortene ligger linet op. “Ej, noget svineri” siger den ene .”Pu ha – vradr.” siger den anden. Så er det, at vi på den anden side af hækken, og godt skjult inde i vores have, hører en meget lys stemme sige: “Det der er Ollis” og ja, man kan næsten forestille sig, hvordan hun udpeger Ollis hundelort, som hun genkender blandt alle de andre.

Hundelorte i alle farver

Andre hundelorte kommer til og noget må jeg gøre for at få mit græsareal igen, så det er muligt at slå græsset uden at køre gennem diverse lorte, der lugter fælt inde i maskinen. Det sker også at man får en slat hundelort op i ansigtet, hvis den er leveret af en stor hund med halvsund mave. Så er lorten måske ikke er så fast i konsistensen. Ok, tænker jeg. Nogen sætter flag i hundelortene. Det er nok en god ide at give lortene en ny farve, tænker jeg og henter noget maling og en pensel. Så går jeg i gang og resultatet er overbevisende. Enhver hundeejer trækker skyndsomt videre med hunden, som må holde sig indtil den når hen på naboens grønne areal. (er det dyrplageri?) Det kan måske være lidt grænseoverskridende, at se Woffes hundelort malet helt gul eller helt blå næste gang den skal luftes. Hvem ved om hundelorten bliver genkendt, på trods af en fx hel ny mellemblå maling. Men hvad siger loven? Måske er Woffe i sin fulde ret til at lægge lort på det grønne areal foran hækken? Og den efterladte plastikpose?

UR-NAT eller NATUR

International Performance Art festival
International Performance Art festival

Så bliver det den dag, hvor jeg skal pynte et vindue i en af byens smukkeste forretninger. Jeg er med i “International Performence Art festival”, som har noget på hjerte vedr. NATUR i Naturens Rige. Min deltagelse og opgave består i, at jeg i udstillingsvinduet viser “Noget meget anderledes fra Naturens Rige”

Ved siden af de øvrige smukt udsmykkede vinduer med guld, sølv, ure og briller, så udstiller jeg hundelorte udført i ler i alverdens farver og dekoreret med mønstre og farver på forskellig vis. Der er også hundelorte i plastposer og endda et par fingre med røde negle lavet i ler. Flag er der også stukket i et par hundelorte nogle steder. Omkring i vinduet, er der dekoreret med fx tørrede blomster og petriskåle med indhold, og på en piedestal står en hund i rakuler. På en hylde hænger der dekorerede hundelorte på snor rundt om et hus med tørrede blomster, som kommer ud af skorstenen. Ovenover alle disse ting hænger maleriet af en blind udseende hund med slørede blålige øjne. Så er synderen så godt som udpeget. Nedenunder alle disse ting, har jeg stillet et ur med et døgn på 51 timer og klokken er 22. min. i 51 (man udskifter urskiven, når der mangler timer)

Reaktionen på udstillingen

Der er forskellige udtalelser om, hvad der sker, når man kikker på sådan et udstillingsvindue. Mange siger, at det er godt lavet, men ingen fortæller, hvad de ellers oplever. De haster videre, og det kan jo skyldes at klokken er tæt på 51,00.

PS: Maleriet af hunden blev solgt kort tid efter udstillingen.

Plastik og hele verden

Kunstværker sætter ofte nogle tanker i gang. Handler dette om hundelorte eller om plastik? Måske handler det om noget endnu større? Plastik i naturen og den virk……..

Opslag på Facebook

Kunsten, at se på kunst, kan være en udfordring. Er det helt ok, at man selv skal reflektere og se en mening i noget, der til tider ligner galskab, men som skal forestille at være kunst? Her ses hundekunster. En rød hundelort hængt på en snor og et lille flag øverst på en pind. Nu stiger kunsten. Det ligner et rejsegilde. Men hvad betyder alt dette? Er det begyndelsen på noget? Der ligger også en ægte hundelort, og lidt længere væk ligger der et stykke plastik og flagrer i vinden. Har det måske noget med værket at gøre? Vil du fortælle, hvilke tanker, som denne opstilling sætter igang hos dig? Tror du at dette handler om hundelort? Hvem af os har ansvaret for mest affald? Se mere på kunstvalg.dk og læs evt. artiklen på https://kunstvalg.dk/hundelorte/
Din mening er vigtig og den er med til at forstå vores handlinger i et lidt større perspektiv.

Rejsegilde

Skulpturen hedder Rejsegilde, fordi skulpturen rejser rigtig mange tanker. Hundelorten og dermed refleksionerne bliver bogstavelig talt hejst til vejrs.

 Det er nu muligt at fejre en ny begyndelse.

En ny begyndelse

Skulpturen kan foruden Rejsegilde også kaldes En ny begyndelse

Normalt er et rejsegilde noget, som man holder for håndværkere og arkitekter og andre, for at påskønne den udmærkede indsats, de har ydet i forbindelse med, at tagkonstruktionen nu er rejst på den påbegyndte bygning. Byggeriet er godt i gang. Byggeriet er begyndelsen til noget stort. 

Skulpturen Rejsegilde

Skulpturen Rejsegilde fortæller dog ikke om det rejsegilde, som vi kender, selvom man umiddelbart ser noget i miniformat, der ligner en krans, som man hænger op i spærene til et rejsegilde.

Betydningen af Rejsegilde dukker langsomt frem ved at beskue skulpturen først. Den står på min private adresse lige uden for hækken. Hvis man begynder beskrivelsen ved at gå en tur rundt om den, så ser man en rødmalet skrøbelig hundelort formet af ler, som er hængt op på en sytråd på en bambuspind med et lille papirflag i toppen. Pinden er stukket gennem græsset ned i jorden. Tæt på ser man en æske med en skrivelse med denne tekst med mit visitkort hæftet på. Man kan frit tage sig denne flyer (eller man kan fotografere tekst og visitkort)

TÆNK STORT og reflekter over en gang LORT

“Lad din hund lægge en ægte hundelort, og du får en masse blandede hundelorte retur på privat-adressen. Det er en god hjælp, hvis du sender din hunds navn og tlf. nr. via SMS til mig. Kunstvalg.dk vil ikke registrere din hunds data.”

Her kan jeg da lige indskyde, at jeg har udformet teksten så den ligner et kædebrev en lille smule. Behøver jeg at fortælle, at kædebreve absolut er et no go i min verden? Og så er der måske lidt GDPR ind over også.

Højden på værket er ca. 50 cm. når pinden er stukket i jorden. Balancen er statisk, da pinden er lodret og står stille. Det lille flag bevæger sig en anelse, ligesom hundelorten, der er hængt op i en snor, bevæger sig i takt med blæsevejrets styrke, som en rigtig krans gør det. Hvis det bliver regnvejr, så forfalder skulpturen hurtigt og vil ligne affald. Den vil ikke alene ligne affald – den vil også være affald.

Tæt på skulpturen ligger der et stykke henkastet plasticaffald. Hmm hører det med?

Modsætninger

Du kan opdage rigtig mange modsætninger, hvis du tænker nærmere over tingene.

Begyndelse/slutning

Småt/stort

Humor/ alvor

Her giver jeg dig en god  mulighed for at reflektere over, hvilke tanker, der er tænkt i forbindelse med værket.

Facebook

Du skal inddrages, skal du. Så jeg forsøger også, at råbe dig og hele verden. Det gør jeg ved at sætte en lille skrivelse på Facebook. Den rækker ikke langt, da den kun bliver delt nogle gange. Det er nemt for mig at forstå, at hundelorte er et pinligt emne, så du springer lige over denne gang. Du springer måske over uden at læse videre i teksten. Det forstår jeg rigtig godt. Det er jo også lidt tosset, og dertil er det da en ulækker ting. Denne ulækre ting er endda svær at forstå, sådan som jeg skriver om den. Jeg skriver om emnet på Facebook endnu engang og sætter et billede på med hele herligheden. Denne gang skriver jeg, så det er forståeligt, at det her altså handler om noget større end bare hundelorte. Jeg gør det så tydeligt, som jeg synes, at jeg kan gøre det. Kunst skal ikke altid forklares.

Shitstormen

Shitstormen udebliver, men jeg tænker alligevel, at det ikke bare er en storm i et glas vand.

Højt plan

Man husker at kunstneren, den italienske rebel Piero Manzoni lavede det kontroversielle kunstværk Merde d’Artiste i 90 dåser, hvor 30 gram lort blev solgt til gældende guldpris. Dåsen er et ikon for 60ernes neoavantgarde. Jeg tænker dog, at min ydmyge rødmalede hundelort, som er hængt op som et Rejsegilde, eller som et råb ud i verden, om at vi alle sammen tænker os om, før vi smider noget i naturen. Handler dette om hundelort eller plastik? OK det er lidt nørdet, men det handler altså om plastik, som vi alle bruger alt for meget af. Kort sagt, så laver vi lort i den – måske endda på et højere plan?

Udgivet i

Ziva og Tulle

Ziva og Tulle

Gravhunde maleri – Ziva og Tulle

De to gravhunde bor i Odense hos pigen Sofia og familien. Ziva er alene i familien i flere år. Så bliver Sofia født og er nu begyndt i skolen. Og så kommer den lille nye gravhund Tulle til huset. Ny situation. De to hunde er begge hunhunde og den gamle Ziva betragter Tulle som sin hvalp. Ziva vasker Tulle, som om at Tulle er dens lille hvalp. Tulle gør aldrig gengæld. Men den gør så meget andet, til stor glæde for den gamle Ziva og hele familien. Når hundene går tur, så er den ene langsom og må stå og pruste jævnligt, medens den anden styrter glad afsted.

Gravhund maleri – Ziva

Ziva og pigen Sofia har jeg malet og tegnet tidligere, og du kan se maleriet/tegningen her på kunstvalg.dk . Ziva er en helt særlig gravhund, og den har gjort stor glæde tidligere, og det gør den stadig. Den er nu en gammel gravhund, der er en anelse korpulent og langsom. Den har sin helt egen personlighed og sin helt egen lange historie bag sig.

Gravhund maleri -Tulle

Tulle er en særlig gravhund. Den har nogle helt særegne aftegninger overalt på den meget lange krop med de mest utrolige farver. Sådan forventer man næppe at en gravhund ser ud. Den ser altså sådan ud. Tulle er bare altid så glad, så glad. Fx når den gerne vil sige noget til familien, så står hunden og hopper op og ned foran dem. Og når jeg siger hopper, så er det altså hele hunden der hopper op og ned fra gulvet. Den hopper endda højt. Så kan man spekulere på, hvor det kommer fra, for der er ikke nogen , der har lært den det.

Udgivet i

Aslan

Aslan - maleri af elsket kat

Her håber jeg, at historien om Aslan kommer. Jeg kender kun killingen Aslan fra FaceBook. Fotoet af Aslan inspirerer mig til straks at gå i gang med at male ham. Og nu et par dage senere, så er han malet. Vi befinder os i januar måned 2019.

Aslan bliver malet, og det er en fornøjelse for mig, at finde ind til sjælen i den lille mis, for jeg har jo ikke mødt den endnu. Jeg skriver til Aslans ejer.

Aslans “mor” svarer mig hurtigt på mit spørgsmål, om jeg må sætte Aslan på Facebook, og at jeg lader facebookgruppen “Os der elsker katte” og andre Facebookbrugere afgøre, om Aslan skal modtage maleriet . Ja, svarer hun. det må jeg gerne. Super, der gør jeg lørdag eller søndag, svarer jeg.

Aslan, på det originale maleri, kan altså ses af alle, der ønsker det. Teksten, som jeg slår op på Facebook, fortæller, at jeg udstiller i Galleri Bit Kjeldsen i sept. og okt. i 2019, hvor også Aslan er med. Samtidig er det værd at nævne, at maleriet også er med i KUNSTEN inviterer indenfor og kan ses i kataloget og alle er velkommen i Galleri Bit Kjeldsen, hvor maleriet også kan ses i perioden 30. og 31. august og 1. sept. 2019 i de åbningstider, som er i KUNSTEN inviterer indenfor.

Katten Aslan kommer på Facebook. Det er spændende. Hvis Aslan får 100 kommentarer på 48 timer, så Aslan modtager maleriet, og det er ham, der bliver ejeren efter endt udstillinger i okt. måned. Det er da ikke hver dag, at en kat er ejer af et maleri.

RESULTATET FRA FACEBOOK ses her:

Aslan får overrakt maleriet som gave. Datoen kender vi ikke endnu. Og Ja – jeg kender klokken og ved meget vel, at de 48 timer ikke er gået endnu, men godt 24 timer er gået så godt, at afgørelsen alligevel er sket. Der er afgivet et stort antal likes og en masse skønne og varmende kommentarer på Facebook. Tusind tak til alle indvolverede. Gaven overrækkes efter nærmere aftale med Aslan og Aslans familie.

Udgivet i

Ultraløber blev nr. 2 Fjorden Rundt 2017

Svend løber Fjorden rundt - 100 km

Ultraløber Svend løber en tur Fjorden Rundt og bliver nr. 2. Turen er på godt 100 km. For nogen handler det bare om at gennemføre, men det er ikke sådan, at vi alle opfatter turen. En søndagstur bliver det næppe for nogen af os. Svend bliver nr. 2 i 2017. Det er imponerende.

På nuværende tidspunkt har Svend løbet turen 3 gange plus den gang, hvor han udgår med en skade efter at løbe de 66 km. af turen. Han er faktisk ikke en ung dreng, men en mand på 56 år på det tidspunkt, hvor han løber Fjorden Rundt i 2017.

Svend

Maleriet er malet, som Svend ser ud efter 100 km. Han griner, men det er ikke helt det samme grin, som han sædvanligvis griner. Dem der kender ham , giver mig formentlig ret.

Svend løber en marathon en gang imellem.

Udgivet i

Fjorden Rundt 2018

Akryl maleri af Verner. Titel er Fjorden rundt 2018

Fjorden rundt 2018

Fjorden rundt 2018 er titlen på maleriet af Verner.

Maleriet er tilmeldt til portrætkonkurrencen Portræt Nu 2019. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg afholder for syvende gang den nordiske konkurrence Carlsbergfondets Portrætpris. 

Frederiksborg Slot er bygget af Chr. den 4. i begyndelsen af 1600 årstallet. Det er Nordens største renæssanceanlæg.  Frederiksborg Slot har siden  1878 rummet det Nationalhistoriske museum, som i 500 år har fortalt historie bl.a. gennem sine portrætter.

Portræt af Verner

Det er her, portrættet af Verner Fjorden rundt 2018 kommer ind i billedet.

Ruten Fjorden rundt  2018 foregår den 25. august 2018. Løbeturen er på godt 100 km., og det er ganske sejt, at Verner kæmper sig frem km. for km.  Så skulle man jo tro, at han har trænet en masse før han deltager, men nej, det er mere en pludselig indskydelse. Så måtte de forudgående maraton ses som træning. Verner løber og løber og løber. Da han løber over Bagges Dæmning, har han løbet ca. 93 km. og er blot 7 km. fra det store mål. Det er det udtryk,  han har i sit ansigt og den  holdning, han har på dette tidspunkt, som jeg maler. Verner Fjorden rundt 2018 er udtrykt i mit maleri. Det helt fantastiske udtryk opstår af anstrengelsen og brug af seje kræfter, og jeg er så heldig, at få mulighed for at udfolde mine kreativitet og ønske om at male det særegne, fortællende og ægte udtryk.

Hvem får maleriet

Verner Fjorden rundt 2018 er en historisk begivenhed, og det bliver måske den eneste gang, han løber Fjorden rundt. Det ved han kun selv. Han får et maleri med et portræt af sig selv, som til enhver tid minder ham om den befdrift, som han udfører den dag. Får han da maleriet? Ja, det har hele tiden været tanken. Verner inviterer til 50 års fødselsdag. Undervejs i fødselsdagsfesten opfører hans løbevenner en seance af “De Nattergale” med klaverspil,  og hver løber siger deres anekdote og alle gæsterne  synger omkvædet, som fortæller “og du er sej. Uha, hvor vi alle beundrer dig”

“Jeg er løber,  og jeg har det hårdt” Denne linie er ikke med i sangen. Den tilføjer jeg  bare selv.

Fødselsdagen og fremtiden

Maleriet bliver overrakt til Verner midt i sangen og gæsterne synger endnu en gang: “……og du er  sej. Uha, hvor vi alle beundrer dig”. Tilbage er så at ønske, at det gør lykke, hvor det kommer frem i verden. Måske bliver det udvalgt til udstillingen, men derefter er det Verners afgørelse, om han ønsker at komme på museum eller ej.

Hvem er Verner?

Mange kender nok Verner. Han er,  som han selv udtrykker det, “den sidste i verden der hedder Verner”? Hvem ved om det er sådan, at tingene hænger sammen?

Udgivet i

Katten Gustav

Katten Gustav 19 år er et maleri der er en meter højt og 1,5 meter bredt. Det er akryl på lærred
Gustav 19 år

Katten Gustav

Katten Gustav er både blevet malet og tegnet. Maleriet er coverbillede på kunstvalg.dk allerede fra begyndelsen i september 2o17. Maleriet er 100 cm højt og 150 cm bredt. Jeg møder Gustav i forbindelse med, at han er på besøg hos naboen, hvor han gerne spiser og drikker fra katteskålene, som står til kattene Nalle, Kylling og Gniske.  Katten Gustav er en velkommen og sædvanlig gæst. Jeg ligger på gulvet for at få et foto af den herlige kat og den skønne model, som han er. Jeg skal kunne gendanne mig billedet af ham, så jeg kan male og tegne ham, når jeg kommer hjem til Ringkøbing igen.

Gustav og Marianne. Så stort er maleriet
Katten Gustav og Marianne – et lille udsnit af maleriet og maleren

Billedet, som jeg maler af af  katten Gustav, er fra samme dag, som er både første og sidste dag, som jeg ser ham. Han sidder på fliserne ved soklen af et hus. Her sidder han og nyder det danske vejr og den tilværelse, som han har som en elsket og velkommen kat.

Katten Gustav er rigtig spændende at male, fordi han er helt speciel. Han har nået en rigtig høj kattealder, og ser også gammel ud. Pelsen er blevet godt brugt gennem de mange år, og poterne ser skrøbelige ud. Dens ene øje ser helt normalt ud, men det andet øje er helt sort. Katten Gustav er helt unik, også på dette punkt.

Da katten Gustav er ung

Familien i Slangerup får katten Gustav, da han er 4 måneder gammel. De får ham fra Kattens Værn i Skævringe. De har på det tidspunkt ualmindelig mange mus og Gustav er meget velkommen. Gustav er super sej til at fange mus og andre dyr, da han har en ekstra tå på forpoterne. Han er derfor ekstra god til at holde fast på sit bytte.

Gustav er i begyndelsen ikke særlig kælen. Men han har en mani med at indynde sig. Det er mest børn han indynder sig hos, og når de vil kæle ham, så river og bider han dem. Han bliver først rigtig social og kælen, da familiens anden kat Keld går hen og dør flere år før Gustav.

Katten Gustav – 19 år

Gustav er meget dominerende og ender sine dage, som en meget gammel sur og dominerende herre, som af samme årsag er mega savnet stadigvæk. Katten Gustav bliver 19,5 år, og han er savnet den dag i dag, som er flere år efter. Det er rigtig mange år, hvor han glæder sine omgivelser med at være kat på sin helt egen måde.

Katten Gustav bliver husket.

 

Tegningen af Gustav

Katten Gustav 19 år er titlen på tegning med pastelkridt på papir
Gustav 19 år

Udgivet i

Rollo

Rollo fra Bogense

Rollo - Bogense er titlen på tegning og indlæg
Rollo – Bogense

Rollo på hundetegningen

Hundetegningen af Rollo hænger i stuen hos familien. Tegningen viser et af hans mange øjeblikke med charme. Han kikker på dig med sine halvblinde øjne. På tegningen fanger han dit blik, og du kan se dybt ind i sjælen på ham, siges der.

Rollo var uopdragen, sjov og god

Rollo var en dejlig familiehund, og han huskes af mange. Det ville han også have skrevet under på, tænker jeg. Han lavede mange hundekunster (ulykker er ikke et pænt ord). Han hylede ofte eller måske stort set altid under middagen, men det var familiens egen skyld, for han var meget forkælet og nok  også uopdragen. Folk syntes at han var irriterende, når han tiggede ved bordet eller hylede af godbidderne ude på køkkenbordet.

Han var rigtig god over for andre hunde, han kunne gøre andre hunde glade. Det var nemt for ham at omgås andre hunde, for han havde en evne til aldrig at gøre dem vrede. Sådan kunne han bare gøre.

Da en lille pige tog ham om snuden, rystede han bare på hovedet, til hun slap sit tag. Pigens far nåede lige at blive bange, men hunden blev slet ikke sur.

Når familien skulle flytte ting, så stod Rollo altid ovenpå. Skulle der fx flyttes et gulvtæppe, så stod han oppe midt på tæppet. Så det kunne hverken drejes eller flyttes til nogen nytte.

Skibshunden Rollo

Da skibet, som familien havde liggende i havnen, skulle ud på en længere sejltur, og familien var ved at efterse sejlet til den lange sejlads, stod han oven på sejlet. Han stod urokkeligt fast, og der blev han stående. Han var centrum for handlingerne omkring ham.

Rollo var en rigtig skibshund, hvis han selv skulle have fortalt sin historie.

Han var vild med at sejle og kunne godt lide at ligge på ruffet og hygge sig. Når nogen gik forbi og så ham, og de sagde: “Eijjj hvor er han sød“, så blev han rigtig stolt. Han syntes tydeligvis om deres positive ord og søde udbrud.

Han gik i hælene på familiefar, fordi han gerne ville med ned på skibet og med på havnerundfart. Det var umagen værd, at holde sig til.

Familien så på billeder, og her så man, at han sad foran tasken med “fars madpakke”, som var gjort klar til en dag på havnen.  Rollo vidste, at han så ville se, når “far” skulle på havnen. “Far” gik jo ingens steder uden sin madpakke, det vidste Rollo. Det var værd at vente på, for havnen og skibet var bare skønt i Rollos verden.

Gamle Rollo

Rollo var en hund, der var værd at reparere på. Han blev opereret på et tidspunkt, hvor han var en gammel hund, men han var værd at vedligeholde. Rollo gik også til tandlæge. Han var hos tandlægen et par gange og fik ordnet sine tænder. Man skal tale med sin tandlæge om dårlig ånde, siges der. Tandlægen kunne ikke gøre Rollos ånde perfekt, men Rollo fik sin ånde forbedret. Hans ånde var ganske ulidelig, for den lugtede af gamle rådne fisk.

Rollo blev 16 år og blev begravet med maner.

Udgivet i Skriv en kommentar

Da det amerikanske folk tabte sutten

Billedanalyse af titlerne Da det amerikanske folk tabte sutten og Trump

Da det amerikanske folk tabte sutten

Da det amerikanske folk tabte sutten, er det første af malerierne på ovenstående billede. Maleriet er malet på et stykke brugt flamingo med målene H 66 x B 43

Sutten, der hænger i en snor om halsen på ottetallet, den har et indbygget termometer. Man kan tænde for sutten, tage sutten i munden, og så ses varmegraderne på det indbyggede display. Det er nemt at aflæse, hvilken temperatur, man har. Feber bliver afsløret. Sutten sidder på den røde og mest dominerende flade i forgrunden. Sutten sidder på et ottetal, som man kan vælge at se, som værende et menneske, da der er et lille hul til at putte sutten ind i. Hullet sidder på ottetallet, hvor en mund vil sidde, hvis ottetallet er et menneske.

Den røde flade er vertikal, og så ser man en blå horisontal flade bagved den røde. Den røde flade kan også ses som en dør, der hænger i kun et hængsel, fordi den hænger skævt. Denne skævthængende dør afslører herved både lidt hvid og blå farve i døråbningen. Man kan også se en brunlig flade i baggrunden, som forestiller en lille del af en væg, hvorpå døren stadig er fæstnet foroven.

Da det amerikanske folk tabte sutten – maleri på lærred

Det andet maleri, som står på bordet til højre i billedet, viser en kendt smilende person, som ser pænt veltilfreds ud. Det er et portræt af Trump, som er malet med akryl på tyndt lærred H 30 x B 24. Kanterne på lærredet er malet med delvis fortsættelse af motivet.

Man ser et portræt af en storsmilende person. Smilet er så stort, at de smilende øjne slet ikke kan ses, men selve øjenomgivelserne smiler. Munden er lukket, men er trukket op i en bue, der viser et stort smil, så der opstår markerede linier nederst på kinderne. Frisuren er malet med gul, hvid og grå, og håret sidder som det sædvanligvis ses. Håret er gjort så stort som muligt og gror ned langs ørerne. Ansigtsfarverne er i den gule skala og underbygger og spiller sammen med det smilende ansigt. Jakken er blå, men det røde slips sidder i centrum mellem to mikrofoner.

 

 

Udgivet i Skriv en kommentar

Tanja – portræt af en hund

Fortælling om en hun Tanja og tegning af Tanja

Portræt af en Lhasa Apso hund

Det kunne være et portræt af din hund. Du kan kontakte kunstvalg.dk og bestille dit eget portræt af din hund eller andet kælerdyr. Det betyder, at du kan få stor indflydelse på, hvordan slutresultatet af tegningen eller maleriet skal være. Herunder ser du et eksempel på historien om Tanja. Du ser også et portræt af samme hund. Hundeportrættet er tegnet med kridt på papir efter både selve hunden og et fotografi af hunden.

Tanja er en hund, der elsker sin familie

Den elsker sin familie. Det er der vel i grunden ikke noget nyt i, fordi vi i Danmark er kendte for at inkludere vores kæledyr i familien. Nogen af os optager kæledyr i familien og omgås dem med stor respekt og stort set på lige fod med den øvrige familie i nogle henseender.

Tanja er blevet tegnet med pastelkridt på papir. Hvorfor? Fordi Tanja er elsket og respekteret, som den hund hun er, derfor blev der naturligvis tegnet et portræt af hende. Et portræt af den kære hund, kan man glæde sig over til enhver tid, når man ser tegningen.

Hund og kæledyr er den samme

De ord, der tegner det bedste billede af en hund som Tanja, er ord som glad og positiv, og så er hun årvågen og meget interesseret i sine omgivelser. Hundens interesse gælder både mennesker og dyr. Skulle der komme en kat indenfor rækkevidde, så elsker Tanja at jagte den. Alle katte skal jagtes – man er vel en rigtig hund, selvom det måske er lige rigeligt, at blive kaldt en jagthund? At være en hund er helt sikkert OK, og at være et kæledyr er jo bare helt fantastisk.

Tanja er 11 år, og hun er så frisk og rask, at hun stadig opfører sig  som en hundehvalp. I øvrigt ligner hun også en hundehvalp. Mange folk tror, at hun er meget yngre, fordi hun både ligner en hvalp og leger som en hvalp. Hendes pels er blød – rigtig dejlig blød og lækker – den skal dog klippes hver anden måned. Hvis Tanja skulle deltage i hundeudstillinger, så skulle hun dog beholde sit lange hår og vaskes og børstes hver dag efter alle kunstens regler, for at pelsen ikke skal blive sammenfiltret og ligne dreadlocks.

Tegning af hunden Tanja

På billedet kan man se, at hendes pels er hvid og grå, og øjnene fremstår som kulsorte. Pelsen omkring munden er farvet orange. Hun er af racen Lhasa Apso, så forklaringen på hendes orange pels ved munden kan ikke være fra naturens side. Farven skal forklares ved hendes spisevaner. Tanja elsker at spise madrester fra middagsbordet, men det kan maven ikke tåle. Tanja får ondt i sin hundemave. Ikke desto mindre så er hundepillerne knap så interessant kost. Tanja elsker at blive passet hos mormor. Det er altid spændende om mormor har hundemad fra middagsbordet, og om mor har pakket hundepillerne i tasken til pasningen.

Som tegningen viser, så ser Tanja bare dejlig ud med sine store uskyldige øjne. Det mørke blik i øjnene er indtagende og indtrængende . Tanja er nu blevet alene om at være hund i familien efter at den noget ældre Viktor, ganske enkelt blev præget af sin alder. Han blev 14 år. Så kunne han ikke blive ældre.

Begge hunde

Viktor var også en Lhasa Apso og han var både Tanjas kæreste og legekammerat. Det var gengældt. Der var også det med gåturen, den elskede de begge to, indtil Viktor blev gammel og stædig. Viktor var sin egen, og stolt var han. Det var ikke noget nyt, og når de skulle gå tur, så gik Tanja glad og trak i snoren fremad, og Viktor trak i sin snor den modsatte vej. Den gamle hund Viktor ville altid hellere hjemad. Kan du forestille dig det billede? Det  er kort sagt hundekunster. Når de skulle ud i vandet på stranden, så var Tanja hoppet ud i bølgerne, som hun elskede og stadig elsker, men Viktor hadede det, og han blev stående på stranden. Det var ikke hundeværdigt, at komme i vandet, når man hed Viktor.