Udgivet i

Hundelorte

Hundelorte i naturen opstår ikke som et pludseligt objekt, men kommer samtidig med den første hund på jorden. Hvilken dato er det så? Det ved jeg altså ikke. Men jeg kan fortælle, at i dag er hundelorte i det offentlige rum noget, som mange kender til, dog med hver sin tilgang til emnet.

Som husejer har man typisk et areal på den anden side af hækken, hvis der fx. er en gangsti derude. Det er sådan, at dette areal ved siden af gangstien, skal/kan man selv holde pænt. Mange af hundeejerne finder det bekvemt at lufte hunden, når de går på stien med den, for så kan Woffe lige berette sin nødtørft på det fine grønne stykke græs. Ofte er der ikke nogen, der kikker, og så kan hundeejeren lade som om han/hun ikke ser hvad Woffe laver, når den krummer ryggen og lægger an til det helt store. Andre samler Woffes lort op i en plastpose og smider den så, hvor den lige kan lande, uden at nogen ser det. Og så er der også mange, der pænt tager posen med sig og smider den i nærmeste skraldespand.

Er disse hundelorte ukendte for dig? Hvis du ikke er den, der har et areal lige uden for din matrikel, som du selv skal holde, og du heller ikke har nogen hund, så har du nok alligevel hørt om offentlige hundelorte gennem andre personer.

Hundelorte lige uden for hækken

Efter en vinter går jeg ud på den anden side af hækken, og med mig har jeg en stor rive og river gennem græsset, så alle hundelortene følger med. Slutresultatet er så, at der i kanten til det grønne areal langs stien ligger en lang bane af hundelorte i alle størrelser, farver og former. Her bliver jeg altså nødt til at fortælle dig, hvad jeg hørte, medens jeg var inde i min have, og alle lortene stadig lå til frit gennemsyn langs stien.

Hundelorte og de kære børn

Tre -fire børn høres gennem hækken, medens de er på vej langs med stien, hvor alle hundelortene ligger linet op. “Ej, noget svineri” siger den ene .”Pu ha – vradr.” siger den anden. Så er det, at vi på den anden side af hækken, og godt skjult inde i vores have, hører en meget lys stemme sige: “Det der er Ollis” og ja, man kan næsten forestille sig, hvordan hun udpeger Ollis hundelort, som hun genkender blandt alle de andre.

Hundelorte i alle farver

Andre hundelorte kommer til og noget må jeg gøre for at få mit græsareal igen, så det er muligt at slå græsset uden at køre gennem diverse lorte, der lugter fælt inde i maskinen. Det sker også at man får en slat hundelort op i ansigtet, hvis den er leveret af en stor hund med halvsund mave. Så er lorten måske ikke er så fast i konsistensen. Ok, tænker jeg. Nogen sætter flag i hundelortene. Det er nok en god ide at give lortene en ny farve, tænker jeg og henter noget maling og en pensel. Så går jeg i gang og resultatet er overbevisende. Enhver hundeejer trækker skyndsomt videre med hunden, som må holde sig indtil den når hen på naboens grønne areal. (er det dyrplageri?) Det kan måske være lidt grænseoverskridende, at se Woffes hundelort malet helt gul eller helt blå næste gang den skal luftes. Hvem ved om hundelorten bliver genkendt, på trods af en fx hel ny mellemblå maling. Men hvad siger loven? Måske er Woffe i sin fulde ret til at lægge lort på det grønne areal foran hækken? Og den efterladte plastikpose?

UR-NAT eller NATUR

International Performance Art festival
International Performance Art festival

Så bliver det den dag, hvor jeg skal pynte et vindue i en af byens smukkeste forretninger. Jeg er med i “International Performence Art festival”, som har noget på hjerte vedr. NATUR i Naturens Rige. Min deltagelse og opgave består i, at jeg i udstillingsvinduet viser “Noget meget anderledes fra Naturens Rige”

Ved siden af de øvrige smukt udsmykkede vinduer med guld, sølv, ure og briller, så udstiller jeg hundelorte udført i ler i alverdens farver og dekoreret med mønstre og farver på forskellig vis. Der er også hundelorte i plastposer og endda et par fingre med røde negle lavet i ler. Flag er der også stukket i et par hundelorte nogle steder. Omkring i vinduet, er der dekoreret med fx tørrede blomster og petriskåle med indhold, og på en piedestal står en hund i rakuler. På en hylde hænger der dekorerede hundelorte på snor rundt om et hus med tørrede blomster, som kommer ud af skorstenen. Ovenover alle disse ting hænger maleriet af en blind udseende hund med slørede blålige øjne. Så er synderen så godt som udpeget. Nedenunder alle disse ting, har jeg stillet et ur med et døgn på 51 timer og klokken er 22. min. i 51 (man udskifter urskiven, når der mangler timer)

Reaktionen på udstillingen

Der er forskellige udtalelser om, hvad der sker, når man kikker på sådan et udstillingsvindue. Mange siger, at det er godt lavet, men ingen fortæller, hvad de ellers oplever. De haster videre, og det kan jo skyldes at klokken er tæt på 51,00.

PS: Maleriet af hunden blev solgt kort tid efter udstillingen.

Plastik og hele verden

Kunstværker sætter ofte nogle tanker i gang. Handler dette om hundelorte eller om plastik? Måske handler det om noget endnu større? Plastik i naturen og den virk……..

Opslag på Facebook

Kunsten, at se på kunst, kan være en udfordring. Er det helt ok, at man selv skal reflektere og se en mening i noget, der til tider ligner galskab, men som skal forestille at være kunst? Her ses hundekunster. En rød hundelort hængt på en snor og et lille flag øverst på en pind. Nu stiger kunsten. Det ligner et rejsegilde. Men hvad betyder alt dette? Er det begyndelsen på noget? Der ligger også en ægte hundelort, og lidt længere væk ligger der et stykke plastik og flagrer i vinden. Har det måske noget med værket at gøre? Vil du fortælle, hvilke tanker, som denne opstilling sætter igang hos dig? Tror du at dette handler om hundelort? Hvem af os har ansvaret for mest affald? Se mere på kunstvalg.dk og læs evt. artiklen på https://kunstvalg.dk/hundelorte/
Din mening er vigtig og den er med til at forstå vores handlinger i et lidt større perspektiv.

Rejsegilde

Skulpturen hedder Rejsegilde, fordi skulpturen rejser rigtig mange tanker. Hundelorten og dermed refleksionerne bliver bogstavelig talt hejst til vejrs.

 Det er nu muligt at fejre en ny begyndelse.

En ny begyndelse

Skulpturen kan foruden Rejsegilde også kaldes En ny begyndelse

Normalt er et rejsegilde noget, som man holder for håndværkere og arkitekter og andre, for at påskønne den udmærkede indsats, de har ydet i forbindelse med, at tagkonstruktionen nu er rejst på den påbegyndte bygning. Byggeriet er godt i gang. Byggeriet er begyndelsen til noget stort. 

Skulpturen Rejsegilde

Skulpturen Rejsegilde fortæller dog ikke om det rejsegilde, som vi kender, selvom man umiddelbart ser noget i miniformat, der ligner en krans, som man hænger op i spærene til et rejsegilde.

Betydningen af Rejsegilde dukker langsomt frem ved at beskue skulpturen først. Den står på min private adresse lige uden for hækken. Hvis man begynder beskrivelsen ved at gå en tur rundt om den, så ser man en rødmalet skrøbelig hundelort formet af ler, som er hængt op på en sytråd på en bambuspind med et lille papirflag i toppen. Pinden er stukket gennem græsset ned i jorden. Tæt på ser man en æske med en skrivelse med denne tekst med mit visitkort hæftet på. Man kan frit tage sig denne flyer (eller man kan fotografere tekst og visitkort)

TÆNK STORT og reflekter over en gang LORT

“Lad din hund lægge en ægte hundelort, og du får en masse blandede hundelorte retur på privat-adressen. Det er en god hjælp, hvis du sender din hunds navn og tlf. nr. via SMS til mig. Kunstvalg.dk vil ikke registrere din hunds data.”

Her kan jeg da lige indskyde, at jeg har udformet teksten så den ligner et kædebrev en lille smule. Behøver jeg at fortælle, at kædebreve absolut er et no go i min verden? Og så er der måske lidt GDPR ind over også.

Højden på værket er ca. 50 cm. når pinden er stukket i jorden. Balancen er statisk, da pinden er lodret og står stille. Det lille flag bevæger sig en anelse, ligesom hundelorten, der er hængt op i en snor, bevæger sig i takt med blæsevejrets styrke, som en rigtig krans gør det. Hvis det bliver regnvejr, så forfalder skulpturen hurtigt og vil ligne affald. Den vil ikke alene ligne affald – den vil også være affald.

Tæt på skulpturen ligger der et stykke henkastet plasticaffald. Hmm hører det med?

Modsætninger

Du kan opdage rigtig mange modsætninger, hvis du tænker nærmere over tingene.

Begyndelse/slutning

Småt/stort

Humor/ alvor

Her giver jeg dig en god  mulighed for at reflektere over, hvilke tanker, der er tænkt i forbindelse med værket.

Facebook

Du skal inddrages, skal du. Så jeg forsøger også, at råbe dig og hele verden. Det gør jeg ved at sætte en lille skrivelse på Facebook. Den rækker ikke langt, da den kun bliver delt nogle gange. Det er nemt for mig at forstå, at hundelorte er et pinligt emne, så du springer lige over denne gang. Du springer måske over uden at læse videre i teksten. Det forstår jeg rigtig godt. Det er jo også lidt tosset, og dertil er det da en ulækker ting. Denne ulækre ting er endda svær at forstå, sådan som jeg skriver om den. Jeg skriver om emnet på Facebook endnu engang og sætter et billede på med hele herligheden. Denne gang skriver jeg, så det er forståeligt, at det her altså handler om noget større end bare hundelorte. Jeg gør det så tydeligt, som jeg synes, at jeg kan gøre det. Kunst skal ikke altid forklares.

Shitstormen

Shitstormen udebliver, men jeg tænker alligevel, at det ikke bare er en storm i et glas vand.

Højt plan

Man husker at kunstneren, den italienske rebel Piero Manzoni lavede det kontroversielle kunstværk Merde d’Artiste i 90 dåser, hvor 30 gram lort blev solgt til gældende guldpris. Dåsen er et ikon for 60ernes neoavantgarde. Jeg tænker dog, at min ydmyge rødmalede hundelort, som er hængt op som et Rejsegilde, eller som et råb ud i verden, om at vi alle sammen tænker os om, før vi smider noget i naturen. Handler dette om hundelort eller plastik? OK det er lidt nørdet, men det handler altså om plastik, som vi alle bruger alt for meget af. Kort sagt, så laver vi lort i den – måske endda på et højere plan?

Udgivet i

Ziva og Tulle

Ziva og Tulle

Gravhunde maleri – Ziva og Tulle

De to gravhunde bor i Odense hos pigen Sofia og familien. Ziva er alene i familien i flere år. Så bliver Sofia født og er nu begyndt i skolen. Og så kommer den lille nye gravhund Tulle til huset. Ny situation. De to hunde er begge hunhunde og den gamle Ziva betragter Tulle som sin hvalp. Ziva vasker Tulle, som om at Tulle er dens lille hvalp. Tulle gør aldrig gengæld. Men den gør så meget andet, til stor glæde for den gamle Ziva og hele familien. Når hundene går tur, så er den ene langsom og må stå og pruste jævnligt, medens den anden styrter glad afsted.

Gravhund maleri – Ziva

Ziva og pigen Sofia har jeg malet og tegnet tidligere, og du kan se maleriet/tegningen her på kunstvalg.dk . Ziva er en helt særlig gravhund, og den har gjort stor glæde tidligere, og det gør den stadig. Den er nu en gammel gravhund, der er en anelse korpulent og langsom. Den har sin helt egen personlighed og sin helt egen lange historie bag sig.

Gravhund maleri -Tulle

Tulle er en særlig gravhund. Den har nogle helt særegne aftegninger overalt på den meget lange krop med de mest utrolige farver. Sådan forventer man næppe at en gravhund ser ud. Den ser altså sådan ud. Tulle er bare altid så glad, så glad. Fx når den gerne vil sige noget til familien, så står hunden og hopper op og ned foran dem. Og når jeg siger hopper, så er det altså hele hunden der hopper op og ned fra gulvet. Den hopper endda højt. Så kan man spekulere på, hvor det kommer fra, for der er ikke nogen , der har lært den det.

Udgivet i

Rollo

Rollo fra Bogense

Rollo - Bogense er titlen på tegning og indlæg
Rollo – Bogense

Rollo på hundetegningen

Hundetegningen af Rollo hænger i stuen hos familien. Tegningen viser et af hans mange øjeblikke med charme. Han kikker på dig med sine halvblinde øjne. På tegningen fanger han dit blik, og du kan se dybt ind i sjælen på ham, siges der.

Rollo var uopdragen, sjov og god

Rollo var en dejlig familiehund, og han huskes af mange. Det ville han også have skrevet under på, tænker jeg. Han lavede mange hundekunster (ulykker er ikke et pænt ord). Han hylede ofte eller måske stort set altid under middagen, men det var familiens egen skyld, for han var meget forkælet og nok  også uopdragen. Folk syntes at han var irriterende, når han tiggede ved bordet eller hylede af godbidderne ude på køkkenbordet.

Han var rigtig god over for andre hunde, han kunne gøre andre hunde glade. Det var nemt for ham at omgås andre hunde, for han havde en evne til aldrig at gøre dem vrede. Sådan kunne han bare gøre.

Da en lille pige tog ham om snuden, rystede han bare på hovedet, til hun slap sit tag. Pigens far nåede lige at blive bange, men hunden blev slet ikke sur.

Når familien skulle flytte ting, så stod Rollo altid ovenpå. Skulle der fx flyttes et gulvtæppe, så stod han oppe midt på tæppet. Så det kunne hverken drejes eller flyttes til nogen nytte.

Skibshunden Rollo

Da skibet, som familien havde liggende i havnen, skulle ud på en længere sejltur, og familien var ved at efterse sejlet til den lange sejlads, stod han oven på sejlet. Han stod urokkeligt fast, og der blev han stående. Han var centrum for handlingerne omkring ham.

Rollo var en rigtig skibshund, hvis han selv skulle have fortalt sin historie.

Han var vild med at sejle og kunne godt lide at ligge på ruffet og hygge sig. Når nogen gik forbi og så ham, og de sagde: “Eijjj hvor er han sød“, så blev han rigtig stolt. Han syntes tydeligvis om deres positive ord og søde udbrud.

Han gik i hælene på familiefar, fordi han gerne ville med ned på skibet og med på havnerundfart. Det var umagen værd, at holde sig til.

Familien så på billeder, og her så man, at han sad foran tasken med “fars madpakke”, som var gjort klar til en dag på havnen.  Rollo vidste, at han så ville se, når “far” skulle på havnen. “Far” gik jo ingens steder uden sin madpakke, det vidste Rollo. Det var værd at vente på, for havnen og skibet var bare skønt i Rollos verden.

Gamle Rollo

Rollo var en hund, der var værd at reparere på. Han blev opereret på et tidspunkt, hvor han var en gammel hund, men han var værd at vedligeholde. Rollo gik også til tandlæge. Han var hos tandlægen et par gange og fik ordnet sine tænder. Man skal tale med sin tandlæge om dårlig ånde, siges der. Tandlægen kunne ikke gøre Rollos ånde perfekt, men Rollo fik sin ånde forbedret. Hans ånde var ganske ulidelig, for den lugtede af gamle rådne fisk.

Rollo blev 16 år og blev begravet med maner.

Udgivet i Skriv en kommentar

Tanja – portræt af en hund

Fortælling om en hun Tanja og tegning af Tanja

Portræt af en Lhasa Apso hund

Det kunne være et portræt af din hund. Du kan kontakte kunstvalg.dk og bestille dit eget portræt af din hund eller andet kælerdyr. Det betyder, at du kan få stor indflydelse på, hvordan slutresultatet af tegningen eller maleriet skal være. Herunder ser du et eksempel på historien om Tanja. Du ser også et portræt af samme hund. Hundeportrættet er tegnet med kridt på papir efter både selve hunden og et fotografi af hunden.

Tanja er en hund, der elsker sin familie

Den elsker sin familie. Det er der vel i grunden ikke noget nyt i, fordi vi i Danmark er kendte for at inkludere vores kæledyr i familien. Nogen af os optager kæledyr i familien og omgås dem med stor respekt og stort set på lige fod med den øvrige familie i nogle henseender.

Tanja er blevet tegnet med pastelkridt på papir. Hvorfor? Fordi Tanja er elsket og respekteret, som den hund hun er, derfor blev der naturligvis tegnet et portræt af hende. Et portræt af den kære hund, kan man glæde sig over til enhver tid, når man ser tegningen.

Hund og kæledyr er den samme

De ord, der tegner det bedste billede af en hund som Tanja, er ord som glad og positiv, og så er hun årvågen og meget interesseret i sine omgivelser. Hundens interesse gælder både mennesker og dyr. Skulle der komme en kat indenfor rækkevidde, så elsker Tanja at jagte den. Alle katte skal jagtes – man er vel en rigtig hund, selvom det måske er lige rigeligt, at blive kaldt en jagthund? At være en hund er helt sikkert OK, og at være et kæledyr er jo bare helt fantastisk.

Tanja er 11 år, og hun er så frisk og rask, at hun stadig opfører sig  som en hundehvalp. I øvrigt ligner hun også en hundehvalp. Mange folk tror, at hun er meget yngre, fordi hun både ligner en hvalp og leger som en hvalp. Hendes pels er blød – rigtig dejlig blød og lækker – den skal dog klippes hver anden måned. Hvis Tanja skulle deltage i hundeudstillinger, så skulle hun dog beholde sit lange hår og vaskes og børstes hver dag efter alle kunstens regler, for at pelsen ikke skal blive sammenfiltret og ligne dreadlocks.

Tegning af hunden Tanja

På billedet kan man se, at hendes pels er hvid og grå, og øjnene fremstår som kulsorte. Pelsen omkring munden er farvet orange. Hun er af racen Lhasa Apso, så forklaringen på hendes orange pels ved munden kan ikke være fra naturens side. Farven skal forklares ved hendes spisevaner. Tanja elsker at spise madrester fra middagsbordet, men det kan maven ikke tåle. Tanja får ondt i sin hundemave. Ikke desto mindre så er hundepillerne knap så interessant kost. Tanja elsker at blive passet hos mormor. Det er altid spændende om mormor har hundemad fra middagsbordet, og om mor har pakket hundepillerne i tasken til pasningen.

Som tegningen viser, så ser Tanja bare dejlig ud med sine store uskyldige øjne. Det mørke blik i øjnene er indtagende og indtrængende . Tanja er nu blevet alene om at være hund i familien efter at den noget ældre Viktor, ganske enkelt blev præget af sin alder. Han blev 14 år. Så kunne han ikke blive ældre.

Begge hunde

Viktor var også en Lhasa Apso og han var både Tanjas kæreste og legekammerat. Det var gengældt. Der var også det med gåturen, den elskede de begge to, indtil Viktor blev gammel og stædig. Viktor var sin egen, og stolt var han. Det var ikke noget nyt, og når de skulle gå tur, så gik Tanja glad og trak i snoren fremad, og Viktor trak i sin snor den modsatte vej. Den gamle hund Viktor ville altid hellere hjemad. Kan du forestille dig det billede? Det  er kort sagt hundekunster. Når de skulle ud i vandet på stranden, så var Tanja hoppet ud i bølgerne, som hun elskede og stadig elsker, men Viktor hadede det, og han blev stående på stranden. Det var ikke hundeværdigt, at komme i vandet, når man hed Viktor.